Mest læste

torsdag den 16. februar 2012

SYDAFRIKA

Der er sket så meget på sidste, at jeg ikke har haft tid til at opdatere min blog! Men nu, venner - NU sker det!(:

SYDAFRIKA:

Efter juleferien, 4 dage på Rudehøj og så afsted mod syden! 
En meget lang rejse hele vejen fra Odder til Hilton i Sydafrika. (Fra Odder til Århus, Århus til Hamburg, Hamburg til Dubai, Dubai til Durban og Durban til Hilton.) 

En meget lang rejse, men den var det hele værd!


(Foto: Elisabeth Baun)
                           
                                      
(Foto: Elisabeth Baun)

                                      
(Foto: Elisabeth Baun)


Meget trætte og udmattede, ankom vi til Hilton hvor vi skulle bo. 

Omkring 3-5km hvorfra vi boede, ligger det township der hedder Sweetwaters. Det var ret vildt at se hvor stor kontrasten mellem rig og fattig var, specielt når man var så tæt på det.
(Billederne herunder giver et indblik i den store kontrast - det første billede var vores "hjem", og de to næste er fra Sweetwaters)

(Foto: Elisabeth Linde)

(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)


Første dag (søndag 7. januar) blev vi inviteret med til zulu-kirke, og det var meget interessant. En 3 timers lang gudstjeneste, på et sprog man ikke forstår, med et lovsangsband bestående af et keyboard med en masse forskellige lyde, og to sangere, som næsten ikke sang, fordi der var så meget impulsiv gospel/lovsang fra de andre kvinder i kirken. Men det var meget overvældende at møde så åbne og imødekommende fremmede mennesker. Det var virkelig en spas oplevelse!

Efter gudstjenesten fik vi lov til at se hvordan Sweetwaters så ud, og se nogle af de steder vi skulle ud at lave praktisk arbejde senere på ugen. Det var lidt skørt at vænne sig til at køer, heste, geder, høns og andre dyr, bare gik frit rundt på veje, og i folks haver, men det var alligevel ret hyggeligt!
Det er sjældent at hvide mennesker kommer ud til et område som Sweetwaters, så jeg var lidt spændt på hvordan folk ville se på os, men det var ikke som jeg havde frygtet - heldigvis! Når man vinkede til nogen, uanset hvem det var, vinkede de igen med et smil. De var vildt imødekommende og glade! 

De første 3 arbejdsdage (mandag-onsdag) var meget varme, og selvom vi havde fået at vide at det var nogle af de koldeste dage, var der alligevel 30-35 grader! 
Vi skulle lave en masse praktisk - male, luge ukrudt, lave en legeplads, og grave! 

(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)


(Foto: Elisabeth Baun)

 Da vi var færdige her....
(Foto: Elisabeth Baun)

.... Så det sådan her ud!

(Foto: Elisabeth Baun)

og børnene var ellevilde med deres nye legeplads!

(Foto: Elisabeth Baun)


Vi fik også gravet lidt i deres røde jord!
(Foto: Elisabeth Baun)



Malede lidt på de ellers kedelige toiletter med Wendy!

(Foto: Elisabeth Baun)

Og lugede med Sghu, i køkkenhaven!

(Foto: Elisabeth Baun)


Torsdag-Fredag stod programmet på at være sammen med de små søde afrikanske børn, lave aktiviteter med dem og lege med dem! Selvom det var svært at kommunikere med dem, var det vildt fedt - Det var helt ubeskriveligt fantastisk!(: 
 - Jeg elsker små børn, og at være omgivet af dem (som set herunder) var en fryd!


(Foto: Elisabeth Linde)

(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)

Lørdag 14. januar var en lidt anderledes og speciel dag! Først skulle vi lave en masse sjove aktiviteter med unge på vores egen alder, der er ledere for nogle lidt mindre børn i Sweetwaters. Det var vildt sjovt! Vi blev delt ind i 4 hold, hvorefter vi skulle lave både tovtrækning, krabbe-fodbold og stafet. 

(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)

Men Lørdag var også den dag hvor Hr. forstander aka Bedstefar, Mianne og Dorthe ankom til syden! De blev modtaget veldig fint! Den kære forstander havde været så flink at bringe mazarintærter og godt dansk slik med derned. Derudover havde to af eleverne på Rudehøj lavet en video til fronterne fra de elever som var tilbage på skolen - det var virkelig sødt! Men det var også dér man begyndte at savne det derhjemme - sådan er det jo. 

Søndag 15. januar - SAFARI! 
Vi skulle på safari i et game resert kaldet Tala - det var vildt spændende at se alle de dyr man ellers kun ser i en zoologisk have, og det er lidt noget andet at se dem, der hvor de i virkeligheden kommer fra! 

(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)

 Undervejs holdt vi en pause med lidt frokost, badning og spas - varmt og lækkert!

(Foto: Camilla Klit)

(Foto: Elisabeth Linde)

(Foto: Elisabeth Linde)

I løbet af den sidste uge afsluttede vi en del ting, alle de steder vi nu havde været og lave praktisk arbejde, derudover besøgte vi også hospitaler. Her en række billeder fra den sidste uge:


Mia havde fødselsdag d. 16. januar, og det skulle da fejres på den helt rigtige måde. Vi lavede selvfølgelig poolparty for hende. Der var faktisk næsten alt hvad der til en fødselsdag hører - festmusik, saftevand, pølser med brød og tilbehør og så var der endda noget der ligenede en kagemand - eller faktisk ikke, det var mere 4 mazarintærter med snøfler, oreos, chokoladeskumfiduser og alt muligt lækkert dansk slik. Så vi badede og spiste os tykke, inden vi skulle sove!

(Foto: Camilla Klit)

Vi skulle ned til en Creche (det der ville svare til en vuggestue/børnehave i Danmark) for at male to af dagene, og som i kan se herunder, gik det super godt for Malone. Hun gik med en stor spand maling, og koncentrerede sig så meget om malingen i spanden, at hun overså et hul, så hun fik maling udover ALT - tøj, hår, mund, ansigt - ALT! - Maling der kun kan komme af med terpentin! 
I samme Creche var der nogle få stykker, der byggede en sandkasse (ses længere nede) - rigtig flot!
(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)

Dejligt - vi fandt det her firben i et af vores skabe en af de sidste dage! 
(Foto: Elisabeth Baun)

 Torsdag 19. januar, var vi sammen med iThemba's staff (Sam, Stu, Wendy, Sghu, Siv, Lindelani og Sizwe) ude at spise på all-you-can-eat pizza restaurant. Det var mega hyggeligt - en super god måde, lige at samle op på det hele på! 

(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)


 Den allersidste dag, tilbragte vi i Durban. Vi ankom og skulle spise frokost sammen - det skulle vi så vente på, i cirka en halv til en hel time før vi fik det. Men det var lækkert! 
Efter frokost gik 6-7 stykker sammen med Hasle over til det stadion hvor der i 2010 blev spillet VM. Helt på toppen af det her stadion, kan man få lov til at få et lille kig udover Durban - udsigten skulle være ret god! Nå, lidt under halvvejs oppe på denne fine bue over stadionet, kan man prøve det der kaldes Big Sving eller Big Rush. Det er ikke det samme som Bunji jump, for her skal man hoppe omkring 89 meter ned (Med sele self.), og så gynger man der frit i luften. Og dér var der 6 stykker der gerne ville prøve denne fede oplevelse - men kun 3 kunne få lov, og de tre heldige var Elisabeth, Elisabeth og mig selv. Vi nåede også at komme i selerne og det hele - inden vi fik af vide at vi ikke havde tid til det. - Men det var bestemt en god oplevelse alligevel!
(Foto: Elisabeth Baun)


(Foto: Elisabeth Baun)

 Her står Baun og jeg med de lækreste is i dejlig solskin med det indiske ocean i baggrunden, kort tid inden vi skulle afsted mod lufthavnen!
(Foto: Elisabeth Baun)

Klaus, Kurt eller Karl - et firben der ALTID var på det samme sted, i et område på 2x2 meter!
(Foto: Elisabeth Baun)


.............Og sidst men ikke mindst - et glimt fra tiden ved poolen (:

(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)

(Foto: Elisabeth Baun)


   Nå det er så hvad I er gået glip af de sidste mange uger - og det er alt det fjong jeg har oplevet på det sidste! Front er faktisk ret fjong!(: