Mest læste

lørdag den 25. februar 2012

Gud-gåturen

Askeonsdag - 22. Februar 2012

I noget tid har ting som: Tid, frygt, bekymring, vennerelationer, Gud og alt muligt andet fyldt meget i mit hoved.

Jeg var meget fyldt i mit hoved, og fik lov at gå fra en time for at få noget luft. Jeg var blevet opfordret til at gå mig en tur, så det gjorde jeg. Jeg tog musik (Lovsang) i ørerne, og gik en laaang tur, med billeder fra Gud undervejs. 

Først gik jeg på en asfaltvej med vinden i ryggen - som at gå med Gud. Det er så let og man bliver næsten båret!

Derefter gik jeg indover noget græs, hvor jeg stødte på en andens grund, som jeg var nød til at gå udenom - som et billede på, at støde ind i en andens problemer, som jeg nogengange bare er nød til at blande mig udenom, selvom det er svært.

På et tidspunkt drejede jeg op af en mudret vej, hvor der var fodspor, hjulspor og hunde-pote-spor. Det mindede mig om, at selvom vejen kan blive udfordrende og svær at gå på, er man ikke alene om det, og der er andre der før har gået på den samme vej.

Jeg nåede til et krat/område med højt græs og træer, der var indhegnet. Dér blev jeg igen mindet om noget af Gud - Gud viser os vejen, og går den med os, selvom den kan være svær at gå på.

Jeg gik videre ned over en bro over en å - stoppede op og kiggede, nød turen indtil videre og gik derefter videre, stødte på en vandpyt i græsset, som jeg var nød til at gå igennem. Jeg fandt ud af at det var hul i min ene gummistøvle - lort! men stolede på at det var Guds plan.

Nåede videre til et sted hvor jeg kunne gå over en ny bro - direkte tilbage til skolen (hvilket jeg syntes var en oplagt mulighed) eller igennem endnu mere vand og mudder - over mod spildevandscenteret. Men fik i stedet en helt anden vej at gå - fra Gud.

Så jeg "krydsede" et stort område af "tørt" højt græs, i et lidt sumpet område, hvor jeg tænkte: Arg Gud, er du nu sikker på det?
Men det var han! Så jeg "vandrede" ind over marken, og var ved at synke op til flere gange, dér tænkte jeg på Peter på vandet med Jesus - den følelse havde jeg og sagde til mig selv: Stol på Herren din Gud!
Og jeg kom igennem vand & græs og over en vej (asfaltvej) med vinden i ryggen (igen)! 
Kom tilbage til skolen lige præcis klokken 10.20!! (Hele turen havde jeg ikke kigget på mit ur, som jeg ellers plejer at gøre - så at det lige præcis passede med pausen var helt VILDT fedt!) 

 - Gud er STOR!!